Fra cykeldele til boligtilbehør
Til trods for Blomus’ succes som leverandør af tilbehør til boligen siden starten af 60’erne har virksomheden eksisteret siden 1921 under navnet SKS. På daværende tidspunkt blev foretagendet søsat med henblik på fremstilling af cykeldele, hvorefter de i 1961 udvidede produktporteføljen til ligeledes at omfatte gaver og designartikler, som blev produceret af kobber, messing, tin og rustfrit stål. Med flere årtiers erfaring inden for produktudvikling i stålindustrien havde den familieejede virksomhed derfor et solidt grundlag forretningsmæssigt, da de i årtusindeskiftet kunne præsentere for designvirksomheden Blomus, som man kender den i dag. Gennem årene har Blomus haft en bred vifte af samarbejder med interne såvel som eksterne designere, som hver især har skabt unikt design for Blomus, der taler ind i brandets design DNA.
Tidløst design i kompromisløs kvalitet
Med Blomus’ baggrund inden for stålindustrien gennem mange år har virksomheden oparbejdet en innovativ tilgang til produktudvikling, der i dag har bidraget til virksomhedens designfilosofi. En filosofi, der centrerer sig om produktets funktionalitet, rene linjer, tidløse farver og holdbare materialer, der tilsammen giver design, som er skabt til at gå i arv. Med boligtilbehør og møbler fra Blomus er du derfor sikret produkter med lang levetid.
Møbler og boligtilbehør til hele boligen
Med Blomus’ brede udvalg af interiørdesign og boligtilbehør er der noget for enhver smag uanset stil og indretning, ligesom du også kan finde Blomus varer til store dele af boligen såvel som haven. Hos Jacobsen Møbler kan du eksempelvis finde smukt tilbehør til køkkenet fra Blomus, så du kan udfolde dig gastronomisk på bedste vis med de bedste redskaber lige ved hånden. Hvis du mangler nyt tilbehør til badeværelset, er der også her et væld af muligheder uanset din stil og farvepræferencer. Hos Blomus kan du også finde belysning til både indendørs- og udendørsbrug, ligesom du også kan opdatere haven eller terrassen med nye møbler til dit udendørsareal.