3.145.43.122 - US

Benny Frandsen

Benny Frandsen (1941-2021)

Benny Frandsen var uddannet elektroingeniør og grundlæggeren bag designvirksomheden Frandsen Belysning, som i dag er blevet til koncernen Frandsen Group. I 1968, som var samme år, virksomheden blev stiftet, begyndte Benny Frandsen og hustruen Inge at indrette hjemmet i Skanderborg til at kunne varetage den spæde start af produktion af de famøse lamper. Kælderen blev brugt til at designe lamperne i, mens husets 1. sal agerede showroom. I selvsamme år begyndte han at designe den ikoniske Ball pendel såvel som magnetiske væglampe – en ikonisk lampeserie fra Benny Frandsens hånd, der til stadighed bliver produceret den dag i dag, og som er en af de bedst sælgende serier hos Frandsen. For at kunne imødekomme den store efterspørgsel, der kom på lamper fra Frandsen, flyttede han produktionen ud af hjemmet til en fabrik i start 70’erne, og siden da oplevede Frandsen en rivende udvikling. Foruden den anerkendelse, Benny Frandsen oplevede i forbindelse med Ball lampeserien især, har han gennem årene vundet talrige internationale designpriser for sine lampedesigns. Med karakteristiske grafiske former i sine designs og en inspirerende indstilling som sine særpræg var Benny Frandsen gennem flere årtier en toneangivende designer inden for belysningsdesign i Danmark. Ved siden af Frandsen Group var han desuden aktiv i foreningsarbejde, idet han både var medstifter af og formand i Dansk Belysningsforening såvel som bestyrelsesmedlem i FABA. Benny Frandsen var administrerende direktør i koncernen helt frem til 2019, hvorfor han i 2018 kunne fejre 50-års jubilæum med Frandsen Group.

Designet af Benny Frandsen

Jacobsen Møbler Aabenraa

Besøg vores store butik i Aabenraa

I Aabenraa finder du vores store butik på 3300 kvm. Vi står altid klar til at give dig en personlig og tryg betjening, hvor det kun er dig, der er i fokus. Sammen finder vi ud af hvilke produkter, der kan fuldende dit hjem – uanset om det er nye møbler eller moderne interiør i populære designs, der skal sætte prikken over i’et.

Du er velkommen til at kigge igennem vores store sortiment her i webshoppen og blive inspireret. Vil du gerne have personlig vejledning, står vi altid klar til at hjælpe dig i vores fysiske butik i Aabenraa, som er åben alle dage. Vores kunder er det vigtigste for os, og vi sætter en ære i at give en god, personlig og tryg service – uanset om du køber online eller i vores fysiske butik.